Menu

RK 07 – samarbejde med Kristrup om årgang 2007

image Nørrehalne Cup 2019
31. juli 2019 kl. 12:59
For 2 år siden startede Kristrup Boldklub og Romalt IF et samarbejde omkring årgang 2007 for drenge.

For 2 år siden startede Kristrup Boldklub og Romalt IF et samarbejde omkring årgang 2007 for drenge.

Tanken bag dette var at sikre mulighed for at fastholde flest mulig drenge som fodboldspillere. Dette ville man gøre ved at sikre træning med kvalitet og mulighed for at alle kunne komme til at spille kampe.

Der var ikke tale om et eliteprojekt, dette er sikret gennem samarbejdet med Randers FC.

 

Nu 2 år efter kan det konkluderes at der er tale om en ubetinget succes. Nogle drenge er stoppet til fodbold men minimum ligeså mange er kommet til. Man har som U/12 haft 2 hold tilmeldt til DBU’s turnering, et i A-rækken og et i B-rækken. Begge hold har haft god succes.

 

I Kristi Himmelfarts ferien deltog RK 07 som holdet kaldes, for andet år i træk i Nørhalne Cup.

Dette blev endnu engang en stor succes, både sportsligt og socialt. Faktisk så stor en succes at A-holdet vandt hele turneringen, mens B-holdet endte midt i rækken. Men vigtigst af alt havde drengene en fantastisk tur rent socialt.

 

Efter sommerferien hedder det U/13 og der skal efter nytår ske en af de helt store ændringer når man skifter til 11 mands fodbold.

Men det ser vi meget fortrøstningsfuldt på, grundet de mange engagerede børn og deres ligeså engagerede forældre.

 

I efteråret trænes der i Romalt, hver tirsdag og torsdag kl 17.15-18.45, men træningen i foråret foregår på Kristrups baner ved Tirsdalens skole.