Menu

Endnu en oprykning

image
30. oktober 2019 kl. 08:26
Det er snart ved at være vane at vi i Romalt IF fejrer oprykninger!

Det er snart ved at være vane at vi i Romalt IF fejrer oprykninger. Og misandten om vi ikke har endnu en at fejre.

Vores næstbedste damesenior har i dette efterår spillet i serie 1. Og det har de gjort med så stor succes at de nu er rykket op i Jyllandsserien.

Romalt har formået at ligge i toppen af tabellen gennem hele efteråret, og man har da også formået slet ikke at tabe.

I den sidste runde skulle man møde lokalrivalerne fra Kristrup, der allerede var rykket ned i serie 2. Kravet var minimum 1 point for at rykke op.

Det blev dog noget mere overbevisende end blot 1 point.

Da kampen var slut stod der hele 0-10 til Romalt og en yderst fortjent oprykning var sikret.

Det bliver helt sikkert lidt sjovere for pigerne at komme igennem den hårde vintertræning, vel vidende at man til foråret skal prøve kræfter med Jyllandsserien.